
BACKSEATBOYS: "LONG
DISTANCE"
RELEASE: 1.
MARTS 1994
KICKCD 23

|


LONG DISTANCE: En
rejse over store afstande!
BACKSEATboys startede
deres rejse i ´92 fra Københavns Havn til det Texanske højland, hvor
klapperslangerne solede sig i det røde sand sammen med anmelderroserne,
Grammy nomineringerne og de fine salgstal. Det var en meget flot og
fortjent modtagelse, så hvorfor ikke slå sig ned ved det første flodleje
og ende rejsen her? Som hos nybyggerne, drev nysgerrigheden også
BACKSEATboys videre, i øvrigt med følgeskab af endnu en garvet passager
på bagsædet, nemlig guitaristen Lars Krarup.
Hverken sandet eller støvet er dog børstet af støvlerne på denne rejse.
Der er dvælet ved de sumpede områder i Mississippi, hvor både BACKSEAT
og krokodillerne viser tænder. De osende skorstene fra industrien, de
store vidder på sletterne, og de efterhånden frådende bølger fra
Atlanten har givet stof til både groove og eftertanke. Når man, som
bandet her, tør give sig sine sanser i vold, smide handskerne og masken,
og afsløre de individuelle forskelligheder, viser styrken sig i form af
de flotte musikalske fingeraftryk, kanter og dybder, som er ingredienserne i dette meget personlige album. En novellesamling, hvor
hvert nummer i sig selv er en afsluttende historie.
LONG DISTANCE er på alle
måder et album, der mener noget med sig selv! Basis er stadig den
rootsrock, som BACKSEATboys præsenterede for os på WIND ME UP-albummet,
men LONG DISTANCE bevæger sig længere væk fra en bevidstløs midte og
sniger sig hypnotisk ind på dig.
BITTER MOON er en
forførende, melodisk folkevise, der går rent ind!
Masser af New
Orleans-krydderier frit fra leveren med ironiseren omkring den evige
bohéme i A SONG TO REMEMBER ME BY.
TOO MANY RABBITS er
politikerlede, tomme løfter, vid, charme og TV-tække pakket ind i en
glad, straight klassisk rock!
Titelnummeret LONG
DISTANCE er en pragtfuld sej, tung og meget tilbagelænet følge af en
telefonsamtale.
LISTEN WHEN MY BODY
TALKS er den optimale ballade, meget smuk og meget fuld af sjæl!
Den amerikanske drøm får
en over snuden i den underspillede, men potente THE LAST HONEST
COWBOY!
I SAW NOTHING er så
sprængfyldt af vitalitet og glæde, og det swinger som de lussinger den
stakkels mekaniker i teksten får!
DOWNHILL er
pågående rock helt ind til benet, og særdeles meget plugged med en
eftertænksom tekst til de blåøjede!
I morgen ser sandheden
anderledes ud en i dag. YOU DON´T WANNA´ KNOW but you will! Pas
på, den er farlig.
SEA OF LOVE:
Følelser, der river alt omkuld giver ballade eller en sang med en
knivspids Hiatt, Seattle eller var det New Zealand og en ny spændende
vinkel fra bagsædet!
HEALIN` WOUNDS er
midnatsblå-groove med en ironisk lyrik!
Traditionel
blues-rock-shuffle i et harmonisk udvidet rum i forhold til den gamle
12-takters. EMOTOTIONS er skyld i mange ulykker!
HUNGER FOR LIFE, en
smuk ballade om de etableredes angst for at afgi´ en flig af reviret!
BACKSEATboys er i mere end en forstand vokset og resultatet er blevet en
flot manifestation af, at drengestreger, nysgerrighed og musikalsk
kompetance giver os andre udsigt til en blå himmel fra 1. marts.
WIND ME UP kastede sig om
halsen på én, men pas på
LONG DISTANCE går efter
struben!
for KICK
MUSIC, Jytte Poulsen
|
ANMELDELSER:
AKTUELT:
KIM SKOTTE 3. MARTS 1994, OPLÆST PÅ DR/P3

BACK SEAT BOYS ER
ATTER UDE PÅSTRIBEN.
HVER ENESTE MELODI ER ØJEBLIKKELIGT MEDRIVENDE.
INTET MINDRE END
RYTMISK LIVSKLOGSKAB
BILLEDTEKST: Med deres andet udspil tager drengene fra bagsædet det
store spring om på førersædet.
...De skifter gear, hugger speederen i bund og efterlader de fleste
forhåndsforventninger stående måbende i et sky af støv og
udstødningsos.
"Wind Me Up" var en solid ankomst for Backseat Boys og deres bud på,
hvad man på godt nudansk kalder root-rock....
Backseat Boys er bare
blevet så meget bedre til det, de var ret gode til i forvejen, at
man næsten tror, det er løgn..
Men alt sammen havde ikke nyttet meget, hvis ikke sangene havde
været så gode, som tilfældet er.
Hver eneste melodi er øjeblikkeligt
medrivende og placerer sig for de flestes vedkommende et lunt
sted
midt mellem det ruskede og det tilbagelænede. Og så er der altså en
Ivan Pedersen,
som synger støv fra landevejen og varme fra hjertet,
så man kan høre, at ordene er hans - og er det med stolthed.
Tekster som fortæller om et hjerteland, der inkluderer både Amerika
og Danmark, fordi de først og sidst handler om at være til.
Sange
som dæmpet og klogt fortæller om tvivlen, om kærligheden, om
alderen, om rastløsheden
og om at turde se tingene i øjnene uden at
skæve til en facit-listes bekvemme fiktion......
"Long Distance" er kort og godt et ekceptionelt eksempel på, hvor
tilfredsstillende traditionel musik kan være,
når mændene bag har
ambitioner om at fylde de simpelt definerede rammer til
bristepunktet. Simpelthen rytmisk livsklogskab...

POLITIKEN: Anders
Rou Jensen 1. marts 1994
FLOT TIGERSPRING
..Det mest irriterende ved danske Backseatboys er fortsat, at
sekstetten insisterer på at skrive gruppenavnet i ét ord.
Alt andet
er til gengæld suverænt på plads og i orden på Lang Distance, der i
forhold
til debutudgivelsen er et mindre tigerspring i den gode og
rigtige retning...
...Sidstnævnte er den store stjerne på Long Distance. hvor han dels
på egen hånd, dels i samarbejde med Søren Jacobsen
har begået 13
fine, traditionssikre sange i afdelingen for gedigen og gyngende
bluespåvirket, amerikansk rock´n´rool.
Som Ivan Pedersen alle som én
synger til tops med en blanding af teknik og indlevelse, der får det
til at,
som om han er flasket op på en cooktail af John Hiatt,
Delbert McClinton og Sam Cook
.... står Ivan Pedersen mindst for en
strålende veloplagt opvisning af vokal fleksibilitet. Mens han i
balladerne, og
navnlig den formiddable slutsang "Hunger For Life",
synger sig helt ud over kanten og rammer en sammensat
stemning af
efterglødende livsfryd og sørgmodighed, der næsten alene er pladen
værd. Ivan Pedersen rykker
her Long Distance helt ind under huden,
så det stiger til hovedet og bliver hængende længe efter som en
bittersød rus.
Hvilken klasse....

Suss 3. marts
1994 * * * * * -
...Ivan, dit lange rockhyl: For fanden hvor er det godt! Og du kan
roligt sende den videre til drengene på bagsædet.
Det er ganske enkelt tordnende velfungerende, forbandet velspillet
1-2-3-4-derudaf-og-ikke-så-meget-pjat rock´n´rool.
Sådan er det!
Og det er ikke alene, fordi Ivan Pedersen er en allerhelvedes go´
sanger. For det er han.
Det er li´så´meget fordi, de som nogen
få - kan skrive enkle, meget gedigne og
frem for alt uprætentiøse
rocksange. Og spille dem!
Måske sku´ jeg ha´ givet den
* * * * * *?

JYLLANDS-POSTEN:
Uffe Christensen 1. marts 1994
HERLIG HOLDINDSATS
..Ivan Pedersen synger som en indfødt: Pågående og rå, blid
og følsom. Den uspolerede rock glider ligeså ubesværet
og sikkert som Mississippi kløver de amerikanske sydstater... Flot gået!
Og så kan bandet
skrive sange. Smagfulde arrangementer, flot vokal og tekster med
både mening og dybde....

Peter Nørgaard * * * * *
*
STINKENDE GODT!
Backseatboys overgår sig selv med cd nummer to
...Backseatboys
overgår sig selv. Long Distance er nærmest en blanding af platin,
guld, sølv -
og hvad der nu ellers findes af ting, der er noget
værd....
GAFFA: Lars Nielsen
april 1994
BEDST LIGE NU:
KASHMIR: Travelogue
DICTE: Between ANy Four Waals
BACKSEATBOYS:
Long Distance
MARCARONI: Karsten
Jørgensen 13, 1994
...Og kære læsere. lad jer ikke narre af Backseatboys´ navn. Det er
måske fint at sidde på bagsædet og
lade andre køre for sig, men det
gør Backseatboys ikke. DE har både hånden på rettet, et solidt greb
om gearstangen og speederen helt i bund. Og skal man dømme efter
Long Distance kan
de roligt skive "elitebilister" på visitkortet..
VENSYSSEL TIDENDE:
Niels Henriksen 5. marts 1994
* * * * * -
MED USA PÅ BAGSÆDET
..Vi
kan godt holde op med at falde på halen, bare fordi nogle af vore
egne gutter
lyder som noget, de ikke er - nemlig amerikanere.
Men
det skal ikke slette indtrykekt af, at Backseatboys er skide
professionelle,
er skide musikalske,
at Ivan Pedersen synger skide
godt,
og at gruppens andet album faktisk alt i alt er skide
godt.....

POLITIKEN: Dorte
Hygum Sørensen. 27. marts 1994, live København, Pumpehuset

...Deres nye flotproducerede Long Distance swinger, så man dårligt
kan høre, at Backseatboys er danske
og ikke amerikanske originaler.
Live fornægter labanen i Ivan Pedersen sig dog heldigvis ikke. Han
er gruppens længste og
største original, som bramfrit og frejdigt
fredag mellem numrene lukkede vitser ud.
I "Listen When My Body Talks nåede Ivan Pedersen sit højdepunkt som
sanger under præmieren på en lang turné.
Han kan få store ballader
til at flyve....
SINGLER
 |

|
 |
|
1. SINGLE:
"DOWNHILL"
|
2. SINGLE:
"BITTER MOON"
|
3. SINGLE:
"LISTEN WHEN
MY BODY TALK" |
GRAMMY NOMINERING

ÅRETS DANSKE BAND:
BACKSEATboys
ÅRETS DANSK ROCKUDGIVELSE: "LONG
DISTANCE"
ÅRETS DANSK SANGER:
IVAN PEDERSEN

Backseats bagtæppe
til live brug med maleren i front,
desværre kan Jytte ikke huske, hvad han hedder
PINLIGT!!
Tilbage til Ivans historie
Tilbage til forsiden |