|
MELLEM TO BROER Ivan Pedersen (2006) Mellem to broer stod han stille Mellem to Kajer lå han fast Mellem længsel og tryghed - stilstand og flugt - blev han mast Ikke et barn - ikke en voksen ikke for kløgtig - men uden at være dum et hus fuld af ord - med visioner for få til et rum Der var ellers veje nok han kunne gå Masser af ting de kunne foreslå Men ikke rigtigt noget der nåede ind og rørte en streng i hans sind Han var ikke alene Han manglede bare nogen at være mærk´lig med og hans forkromede plan kom ikke nogen voksne ved Han var ikke alene Bare lidt nørdet før det var sådan det hed mens dagene gik og fantasierne lagde sig ned Mellem alt og intet - er åbent Mellem nu og da - er der en tråd Nogen kalder den - rejsen er målet Men gir´ den dig noget? Og bare det, at holde den kørende til en slags mening folder sig ud Bare det at nå helskindet frem - før ilden går ud Så langt så godt - og sig mig hvor er man så "Jo, tak du, det går!" men ved vi hvorfor? For alt er normalt - hvis det er sådan det sgu´ være Det ku´ jo være meget værre Han var ikke alene Han manglede bare nogen at være mærk´lig med og hans forkromede plan kom ikke nogen voksne ved Han var ikke alene Bare lidt nørdet før det var sådan det hed mens dagene gik og fantasierne lagde sig ned |