|
IVAN PEDERSEN: "MONOGRAM"
(SILLYCD1)
SIDE 2 BAGSIDE 
 CD 1 + CD 2
Booklet: Steffen Sørensen, Rasmus Poulsen Cover design & artwork: Rasmus Poulsen
Efter humør og dagsform synger Ivan i Beyer-, DPA-, Neumann- & Sounddeluxe mikrofoner og ved specialopgaver i AKG Solid Tube lånt med TAK til Lasse Lunderskov! Ivan benytter TAKAMINE akk. guitarer Peter Holm spiller Epiphone acc. guitarer Søren Skov spiller på alle tangenter! Sara Indrio spiller PJ Percussion Der er udvist særdeles fin service fra: ASCON, Ceders Musikkælder, Cyperfarm, Englund Musik, Interstage, Jan Eliasson, Knub, MIA, TAKAMINE, Werner Scherrer, Woodsound og Aage Jensen, Kinovox, KMC, PSS.
TAK TIL: * Sara Indrio for inspiration, perkussion og for en højnelse af samtaleniveauet i bandbussen! * Alle musikere og sangere for at komme springende med få timers varsel og hver især satte netop jeres touch på mit monogram! * Eksterne producere og teknikere som ligeledes satte kunstneriske fingeraftryk!* DANSKE POPULÆRAUTORER, KODA og DANSK MUSIKERFORBUND for økonomisk håndsrækning! * UNIBANK og NYKREDIT for uudtømmelige kilder - med rente!* Tommy Kejser for en booket kalender og solid jysk backup! * Cai Leitner, lille, mørk & emsig udlænding med et stort hjerte for musik!* Lene og staben hos Bonnier for praktisk medspil! * Anders Brohus for flotte billeder trods motivet!* Steffen Sørensen for den smukke håndskrift på booklet og cover! * Min søn Rasmus Poulsen for et flot artwork på booklet og cover!* Hans Dal for langvarigt lån af flygel, Jørgen Thorup for orgel, Henrik Nilsson, Frank Grønbæk og Boe Larsen for konstant konsulentbistand! * Paul Callaby, KM&M og Underbuksemanden for praktisk back-up og know how, when ever!
Pressefotos:
Anders Brohus COVERFOTO FØR MANIPULATION
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
HELE HJERTET ER MED |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ivan Pedersen udsender debutalbum i minefeltet mellem voksenrock og dansktop |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
I en branche, hvor selvfremførelse er en livsbetingelse, er Ivan
Pedersen en undtagelse. Nok rager han op i landskabet, både fysisk,
musikalsk og på det seneste ikke mindst musikpolitisk, men offentlighed
er for ham ikke et mål i sig selv. Det holder han for meget af musikken
til. Derfor passede det næsten for godt ind i billedet, at Ivan
Pedersen, da han endelig i 1996 fik en Grammy som Årets Bedste Sanger,
var bortrejst på dagen og derfor lod sig repræsentere af en stand-in. Til gengæld står han ikke i dag og skraber i jorden med hatten i hånden. Da udkommer nemlig hans debutalbum Monogram. Det er selvproduceret, selvfinansieret og selvdistribueret. Og dobbelt. Ivan Pedersen har gjort sit hjemmearbejde. Og i lyset af det netop overståede danske Melodi Grand Prix fristes man til at tilføje ´og ikke så helt lidt til´. Når det falder naturligt at bruge Grand Prix som reference, er det selvfølgelig, fordi Ivan Pedersen som halvdelen af legendariske Laban i sin tid brød et poptabu og satte en ny dagsorden med spørgsmålet ”Hvor Skal Du Sove i nat?” - et spørgsmål, 80´ernes danske rockbølge forsøgte at besvare. Men også fordi Ivan Pedersen på sit debutalbum, uden at blive Jørgen de Mylius´ yndlingssangskriver, fortsat arbejder med at forny og udvide en form, som ellers år efter år holder melodisk ophørsudsalg, senest i lørdags. Musik i minefeltet Han er med andre ord ikke bange for at rime hjerte på smerte, hvis det er sådan, han har det eller den givne sang forlanger det, og som sangskriver går han stolt på to ben: Hans elsker dansktoppens uakademiske enkelhed lige så meget som den sydstatsrootsrock, der også har sin naturlige plads i hans Monogram. Han er altså ude i et minefelt, hvor fordommene truer med at tage livet af hans gode intentioner. Dem om det. Monogram rummer to sider af ikke helt samme sag. Den engelsksprogede cd overrasker ikke den, der kender Ivan Pedersen som leverandør af skridsikre rocksange. Af og til løber produktionen lidt af med ham, og der går totalt Toto i den, men gennemgående er det solidt håndværk med sangerens distinkte stemme som fikspunkt i sange, der ville have gjort en verden til forskel i lørdags. Eller for den sags skyld på mangen en aktuel, danskproduceret cd. Grandios lyd Med al respekt er det dog på udgivelsens dansksprogede cd, at Ivan Pedersen træder i musikalsk karakter. Vellyd er en selvfølge i hans selskab, men ikke af den selvnydende slags. Den omhyggelige produktion udvisker ikke den melodiske profil, men bliver en organisk del af sangskriveriet. Resultatet er en grandios lyd med intelligente keyboards og raffinerede akustiske guitarer i sange, der ikke bare går efter det nemme refræn. Det kan Ivan Pedersen nemlig allerede. Hans ærinde er et andet. Projektet har været at lade en voksen mand komme til orde i et musikalsk regi, der har for højt et lixtal til P3. Kort fortalt: Det projekt er lykkedes. Sangene vrimler med overraskende b-stykker, overgange og overraskende omkvæd, men der er over musikken en organisk helhed, der slører den tekniske sværhedsgrad. Sangene handler om det, pop - og for den sags skyld også rocksange nu engang handler om: Den tossede kærlighed, både den svære og den lette. Og om konflikterne, både de tavse og de porcelænskastende. Sproget er jord - og hverdagsnært. Det er sådan vi tænker og taler, og Ivan Pedersen fejrer stille triumfer som en vokalist, der evner både at favne hele verden og den næreste nære. Radiohittet må være ”Alting En Gang Til” om forelskelsens tilbagevendende magnetisme. Mens ”Tilbageblik” er en fin, bittersød ballade om at gense hende fra dengang, ”nu lidt for tyk, iført børn og mand med slips”. Og endnu mere i orkanens øje er ”Du Ved Lige Hvordan” om høfligheden som det mest dræbende våben mellem to, der elsker hinanden. Hjertet skal være med, synger Ivan Pedersen. Det er det. I hvert eneste taktslag. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
PEDERSENS PERLER |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Den gamle Laban debuterer som solist med tilbageskuende
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Det er ikke en håbefuld nogleogtyve-årig, der debuterer som solist med
”Monogram”. Det er såmænd Ivan Pedersen, der må have to cd´ere - en på
dansk og en på engelsk, - i brug for at få plads til sine
50-årserfaringer i to serier fine sange. Pedersen fra Skive, vi kender ham jo så godt fra de høje falsetter i McKinleys, fra Labans lumre pop til parcelhusets sovegemak - ”hvis du vil lege tagfat” - og fra Backseats køretur ud af de støvede landeveje i de amerikanske sydstater, stilsikkert tilbage til rødderne. Eller gør vi? Bag de store spring i Ivan Pedersens karriere, der også har giver plads til et stort arbejde for musiker-kollegerne i forskellige foreninger og udvalg, gemmer sig showmanden. Manden, der med en vis distance mestrer det meste, flot og funklende, men måske ikke særlig personligt. Det gør Ivan Pedersen op med nu - hans lange skygge rager ind over de 8 danske og 10 engelske sange her, der alle er holdt i behersket udtryk i det rolige farvand mellem blød rock, soul og pop. Voksent og båret af Ivan Pedersens flotte vokal i et udtryk, der ofte minder en del om amerikanske singer/songwriters som Marc Cohn, manden bag ”Walking In Memphis”. Filosofisk bærer Pedersen os ind på albummets danske del med den let pompøse ”Når Jeg Sover” om, hvem det er, der sørger for, at vi vågner, lige før mareridtet bliver ulideligt? En stor mundfuld at starte en herreret af en solodebut med. Bedre går det i den næste sang, en stilfærdig næsten visepræget ballade, som hører til de bedste. ”Tilbageblik” er historien om unge Pedersen fra Skive. Der en søndag middag finder en andens knallert uden for den udkårnes hus. Mange år senere møder den voksne sanger pigen fra den første spirende forelskelse igen ”iført børn og mand med slips”. Så er tabet pludselig til at bære: ”Jeg mistede dig engang, jeg troede jeg skulle dø/dér står du lidt for tyk - og er ved at gå i frø”, synger Pedersen, og tro os piger, den følelse kan vi ret godt li´. Heller ikke for sangeren har livet og de forhold, der ikke endte som en våd drøm i sofarækken i City Bio, været lette. I ”Du Ved Lige Hvordan” og ”En Åben Bog” får kvinderne på puklen. I den førstnævnte sang kender de kunsten at tie alting ihjel - og i den anden kan de tale intimitet og erotik helt ned under lagnerne. Gode mundrette - eller banale, om man vil - sange om parforholdets trivialiteter. I ”Status” og ”Alting En gang Til” er det tid til midtvejsopgørelsen. Det ville være fantastisk at få love at gøre det hele om igen - og måske lidt bedre, men man kan lige så godt lære at leve med fejlene og de svundne tiders flygtige lykke, ”fordi intet af det kan gøres om alligevel”. ”Rejsesangen” om den uindfriede udlængsel og den gospel-prægede ”Savner Hjerte” er bidrag, der kan løftes live, men på album bliver for banale. Problemet for de danske bidrag er, at melodierne sjældent folder sig ud - måske er modersmålet ikke det sprog, Ivan Pedersen lettest kan sætte i toner. I hvert fald sker der musikalsk mere på cd´ens engelsksprogede del med den gedigne rocker ”Strawberry Blonde”, den fuldfed og stærkt iørefaldende soul på ”Something Bad”, den typiske Pedersen-ballade om den modne kærlighed ”Only You Can Break My Heart”, den svævende, sfæriske ”Wasn´t Worth It” og den overlegent lækre ”As Good As It Gets” med Beatles-horn og smukt kor. Det er modbydeligt gode melodier, og underligt nok lyder Ivan Pedersen også som en mere sikker vokalist på engelsk, hvor den føromtalte distance til gengæld måske sætter ind. Det er en stor opgave, Ivan Pedersen har sat sig på - for egen regning og risiko på eget pladeselskab. Men missionen lykkes stort set. Undervejs gør især den meget varierede guitarist Peter Holm og pianisten Søren Skov en stor indsats. Der er mange meget gode sange på ”Monogram”. Men måske havde Ivan Pedersen alligevel udfordret sig selv mere ved at forsøge at få det hele proppet ned på et enkelt album - på dansk? Det kommer måske næste gang. Den lange mand har i hvert fald åbnet en helt utrolig rig kilde fra sin personlige sangskat, mange vil kunne berige sig med. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
FYNS STIFTSTIDENDE: Lene Kryger 23.02.2001 * * * * * - |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
PEDERSENS SYVMILESKRIDT |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Efter i en årrække nærmest demonstrativt at have lagt låg på
danskpopsiden af sit unikke talent, har Ivan Pedersen endelig fået
Laban-spøgelset så meget på afstand, at han tør kaste sig over den store
rene poplyd - med elegant P. Et syvmileskridt som Ivan Pedersen fejrer ved at udgive sit første soloalbum - to måneder før han fylder 51. Og det kan ikke gå hurtigt nok med at fortælle, at det er en lille genistreg af et dobbeltalbum Ivan Pedersen har begået. Den tårnhøje sanger har altid haft meget på hjerte, men det har taget ham lang tid at give pokker i parnassets forventninger og bare lave det, han selv tror på. Det er den indtagende, ærlige og hamrende musikalske popsang, Pedersen brænder for. Men i hans version bliver poppen aldrig sukkersød, overfladisk eller beregnende, for Pedersens hjerteslag er i hver eneste strofe. Og han er alt andet end berøringsangst , når det handler om at blande pop med funk, blues, roots, rock og sågar viser! Er Ivan Pedersen ikke skarp som Allan Olsen eller frodig som Johnny Madsen, så har han til gengæld en udsøgt sans for at gøre selv det mest private alment. Albummet består af 8 danske og ti engelske sange. På den dansksprogede cd er teksterne personlige beretninger om kærligheden, der har overlevet et kvart århundrede. Om tallerkensmadrende skænderier og tavshed af den lammende slags, som opstår mellem mennesker, der kender hinandens inderste hemmeligheder. Kort sagt midtvejssange af fineste karat. Når de engelske sange ikke helt rammer samme intensitet og originalitet som de danske, hænger det sammen med, at det er mindre forpligtende at skrive på engelsk. Hvor de engelske kærlighedssange er ligefremme og ukomplicerede ordlege, mærker man, at Ivan Pedersen har brugt oceaner af tid på at skrive sig helt ind til kernen af de danske tekster. Musikalsk er albummet et studie i vellyd, for Ivan Pedersen elsker de storladne og perfekt producerede lydflader. I den sammenhæng er det nødvendigt at fremhæve Pedersens ultimative sparringspartnere, guitaristen Peter Holm og tangentspilleren Søren Skov. De to unge musikere forstår at læse Ivan Pedersens musikalske sprog og gør det nærmest tredimentionelt med deres begavede og lyriske spil. ”Monogram” er et kompromisløst og oprigtigt album, en syngende øretæve til den stereotype kilometerpop - en stor sejr for ”Monogram” er et kompromisløst og oprigtigt album, en syngende øretæve til den stereotype kilometerpop - en stor sejr for Ivan Pedersen og den gode melodi. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
GAFFA: Jan Opstrup Poulsen April 2001 * * * * |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Vi imponeres ofte af unge debutanter, der ikke har rundet de 20 år, men
debutanter på 50 hører til sjældenhederne. Nu er det også en
overdrivelse at kalde Ivan Pedersen for en debutant, men ikke desto
mindre er Monogram hans solodebut i en alder af 50 år. Efter det
livslange tilløb har han da også måttet udvide det til et dobbeltalbum,
der på fineste vis giver et helt billede af hans gode talent for
sangskrivningen. Idet albummet er opdelt i en dansk- og en
engelsksproget cd, kommer vi også hele vejen rundt om Ivan Pedersen. Det
er også et album præget af alderen. Monogram ville aldrig kunne være lavet af en 20-årig gavflab, for her er tale om en rigtig voksenplade. Sangene tager deres afsæt i den solide amerikanske rocktradition, som Pedersen også har dyrket hos Backseat. Men personen Ivan Pedersen titter tydeligere frem på Monogram i den mere frie og - især på de danske sange - poppede tilgang til melodierne. Monogram giver sig ikke ud for mere, end den er. Et musikalsk statement fra en af dansk rocks bedre stemmer, der nu endelig selv har taget det store spring. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
MUSIKEREN: Troels Skjærbæk april 2001 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| … Tænk at der skulle gå 35 år før en af landets flotteste stemmer fik udgivet sit første album i eget navn. Nu er det her endelig, og resultatet har i høj grad været værd at vente på. ”MONOGRAM” er en dejlig, politisk ukorrekt Cd, der vælter rundt i stilarter, og som om det ikke var nok, skifter den også undervejs fra dansk til engelsk lyrik. Ikke desto mindre fremstår Cd´en som et flot helstøbt værk med melodierne og ikke mindst de flotte, modne poetiske tekster i centrum!… | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
EN ERFAREN NYBEGYNDER |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ivan Pedersen leverer som 50-årig en modig debut i eget navn. Med sin
åbenlyse livsklogskab burde han have tilfredsstillet sine drømme og
ambitioner med det halve antal sange og indstillet sin pen til
modersmålet” ...Sjælen den har ret, så den skal hænges på et søm/for at sparke sin min hverdag og puste til min drøm/der aldrig rigtig synes at lette og som nok aldrig bliver til virkelighed”. ”… At Pedersen vitterlig er livsklog, klargør han selv ved igen og igen at vedkende sig sin egen uvidenhed. Lykkelig gift spørger han stadig til kærligheden, indrømmer at han lader sin facade uberørt hen, selv om den for længst er krakeleret på undersiden. Og så gør han noget så politisk ukorrekt ved at skrive en sang som ”Savner Hjerte”, hvori han harcelerer over kolleger, der ”tror de bare kan slippe af sted uden hjerte! Her er det ordet ”hjerte” Ivan Pedersen hentyder til, hvorpå han skriger fyordet ud til alle og enhver igen og igen… Sangen er ikke videre nævneværdig, ej heller teksten, men alene tanken om Pedersen som rebel med en sådan sag efter 35 år bag mikrofonen og som medlem af Statens Musikråd er sgu da alle pengene værd…” |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
IKKE SÅ GRUSOM |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ivan Pedersen - gedigen debut som solist |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
STEMMEN ER DET LANGTIDSHOLDBARE VAREMÆRKE |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| ”..Når man som 50-årig han dén intakt, kan et stort anlagt soloprojekt som det Ivan Pedersen i dag lægger for dagen vel næppe gå galt, og det gør det heller ikke…, ...Sammenlagt giver det personlige 18 sange, som fint og nuanceret tegner sangerens formåen - på den danske plade naturligvis mest med umiddelbart tilgængeligt med personligt reflekterende tekster på modersmålet…, ...Flot produceret med tyk streg under det melodiske…, … Sangene indeholder så mange detaljer, så meget melodi, så stor intimitet, at man kan nyde samlingen som en god flaske vin. Langsomt og uden stress…, Ivan har fortjent sine stjerner, for sådan én er han nemlig selv…! | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
STEMMEN HAR TALT |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| ”...Efter sådan et tilløb, bør der komme et ordentligt spring, og det gør der…, ...næsten tidløs i sin elegance…!” | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
IMPONERENDE IVAN |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| ”...Efter 35 år som særdeles aktiv sanger, sangskriver, producer, arrangør mm. har Ivan Pedersen stadig modet og viljen (og talentet) til at eksperimentere. Ikke bare med en næsten gennemført ikke kommerciel form, men også indholdet. Det gør ”Monogram” til et overdådigt tag-selv-bord af oplevelser og indtryk. Og ikke mindst følelser. For det er tydeligt, at Ivan stadig brænder for sagen. For den gode melodi…., ...han kan ikke, og skal heller ikke, løbe fra en udtalt begejstring for den brede amerikanske westcoast-stil…, ...hitfaktoren, forstået som sange, der bider sig fast fra første skæring, er høj for Ivan Pedersen kan det dér med den veldrejede, solide melodi…, ...når den sidste af de 18 numre, den smukke, enkle pianoballade ”Fdges” er klinget ud, står ”Monogram” frem som begavet pop/rock af den langtidsholdbare slags fra en knalddygtig, sangskrædder og sanger med smag for krumspring og sideveje, men altså rettet mod den solide melodi…!” | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
MIDTJYLLANDS AVIS: Steffen Lange |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
IVAN SYNGER IGEN PÅ DANSK |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| ”...pop og rock af skuffen, hvor man i forvejen finder navne som Allan Olsen, Poul Krebs og C.V. Jørgensen…, ...det er den rene fryd, og der er flere godbidder…, …”Monogram” er en dejlig overraskelse, der bør medvirke til at udvide Ivan Pedersens publikum. Rockelskerne fra Backseat-dagene har ingen grund til ikke fortsat at hænge på, mens den dansksprogede CD burde kunne tiltrække nye lyttere. Velkommen til dem, I bliver ikke skuffede, for Ivan Pedersen har stadig en af dansk pop og rocks flotteste stemmer…” | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
JYDSKE VESTKYSTEN: Ole Sørensen |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
PEDERSEN I AFDÆMPET FORM |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| ”...Ivan Pedersen er tilbage på dansk, alene og stærk…, ...Det er i orden, Ivan Pedersen gør det troværdigt, afdæmpet, værdigt og deloplagt…, ...Og det danske sprog klæder Backseat-drengen godt, for han har en fin fornemmelse for at bruge det…, … en stemme som Ivan Pedersens er nærmest af den anden verden, og det er vel nærmest en flothed grænsende til det arrogance blot at køre hen over den engelske CD for at putte den danske på igen…, ...Endnu en godbid fra alderens charme…” | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Koncert på Skråen, Aalborg |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Voksen og moden |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Ivan Pedersen er ved at have skabt et respektindgydende show. | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Normalt kører topmusikere ikke selv turnebussen, men tag ikke fejl. Selv
om Ivan Pedersen førhen Vejgaard, McKinleys, Laban, Backseat Boys og
meget andet, selv sad bag rettet ved ankomsten til Skråen i Aalborg, er
han ikke desto mindre stjernen, og han er godt på vej til at få skabt et
respektindgydende show, som kun skal strammes ubetydeligt op for at gå
rent ind. Ret beset er det nemlig sådan, at Ivan Pedersens fortællinger mellem numrene er mindst lige så underholdende som Poul Krebs´ og Allan Olsens - og så synger han bedre. Mens vi venter på et snarligt cd-udspil, kunne vi som hjemmepublikum (og endda enkelte helt fra Esbjerg) nyde Ivan Pedersen og hans suveræne backing gennem en lang aften på Skråen. Næsten 3 timer blev det til, fyldt med musik og minder, for naturligvis kalder det fortiden frem, når den gamle Aalborg-dreng, der nu bor i København, kører nedenom og hjem, hvilket kun sker, når færgen er udsolgt…. Blandt andet fik synet af Nordjyskes fotograf Grete Dahl drejet Ivan Pedersens tanker hen på dengang, da han og de øvrige håbefulde rødder i McKinleys allerførste gang blev omtalt i det daværende Aalborg Stiftstidende. Holdet havde spillet på Mælkepoppen som det første af tre opvarmningsbands før Defenders, og i anmeldelsen af koncerten hed det lakonisk i allersidste linie: ”McKinleys klarede sig også udmærket”. Det gjorde Ivan Pedersen og hans to håndgangne mænd, Peter Holm (guitar) og Søren Skov (tangenter), der for ganske nylig er blevet suppleret med et feminint islet i form af Sara Indrio på slagtøj, og så torsdag aften. Ikke mindst fordi bandet gav Ivan Pedersen den bedst tænkelige baggrund for den voksne, modne musik, han står for i dag. De er alle tre forrygende gode og lydhøre musikere, som arbejder for det samlede resultat i stedet for egen hæder. De giver plads til hinanden, følsomt, sanseligt og formidlende, fylder ud, lægger til, så det er en fryd at høre. Og ovenover ligger så kapelmesterens flotte, bevægelige og velmodulerede tenor. Musikalsk kom vi langt omkring og fik både rock, rhythm´n´blues, pop og mange andre stilarter listet ind i en rummelig, åben, venlig, tilbagelænet og halvakustisk musik, som i vid udstrækning er meget amerikansk og bærer mindelser om Don Henley og Bruce Hornsby. Numrene var dels velkendte tinge som ”Half A Man”, ”Bitter Moon” , ”Perfect Way” - der gav Ester brohus et hit og som her blev beriget med en helt Chris Isaak-blå tone - og ”Coast To Coast”…. Og dels var der nye ting som ”Only You can Break My Heart” med en foreløbig engelsk (og dermed lidt mere blufærdig) arbejdstekst om en hyldest til konen. Det blev modtaget opmærksomt af et publikum, der ikke tolererede snak, og derfor stod intet mellem os og Ivan Pedersen, som personligt glædede sig til at komme hjem og sove hos mor, hvor han også var blevet stillet gode ben i udsigt. Der er kun en ting at sige: Han har fortjent dem. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
FYNS STIFTSTIDENDE: Lene Kryger 19.03.2001 * * * * * - |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
PERFEKTE PEDERSEN |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Koncert : Rytmeposten/Odense |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ivan Pedersen fik stemmen i vuggegave. Men selv om det var stemmen, der
lagde grunden til en nærmest næsegrus begejstring for koncerten på
Rytmeposten, så fik Pedersen følgeskab af et formidabelt godt spillende
orkester. Med keyboardspilleren Søren Skov, guitaristen Peter Holm og perkussionisten Sara Indrio (ja, det er hende fra ”Italiensk for begyndere”) som musikalsk kerne bevægede bandet sig hjemmevant rundt i skiftende stilarter og stemninger. Det var også de tre, der lagde stemmer til striben af lækre vokalharmonier. Med bassisten Anders Willads og trommeslageren Kasper Foss som rytmiske tovholdere fik Sara Indrio albuerum til at pynte med de fineste percussion-effekter. Og lyden var ganske enkelt eminent - stoflig, tæt og med et perfekt dybdeperspektiv. Pedersen kan kunsten at lodde stemningen hos sine tilhørere. Med et storsnakkende publikum i baren valgte han at tale forholdsvis meget mellem numrene - for en god anekdote skærper lyttelysten. Jeg holder ,mest af Ivan Pedersens danske tekster, for der er en gennemslagskraft og nødvendighed i ordene, der gør, at man automatisk spidser øren. Pedersen & Co. Vekslede veloplagt mellem danske og engelske numre fra dobbelt-albummet ”Monogram”. Men klogelig krydret med Backseat-evergreens som ”Bitter Moon” og ”Half A Man”. I sin sfærisk smukke version af ”I´m Calling You” fra filmen Bagdad Cafe, viste Ivan Pedersen, at han også som 50-årig mestrer kunsten at glide ubesværet fra fuldregister til falset. Imponerende! |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
DAGBLADET RINGSTED: Peter Rassing 10.04.2001 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ramsø Musikhus |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
…. Smagsløgene var pirret, og så kom hovedretten - Ivan den Store! Med charme og forrygende musikalitet fyrede den gamle ræv et alsidigt sortiment fra sit kæmpe repertoire af - han ved, hvordan der fyres op under et publikum! Blandt mange andre serverede han — ”Sleeping With Strangers” - som tog Phillipinerne med storm, ”Hvem ser mine drømme”, ”Under the moon” og testikelknuseren ”I´m Calling You” - samt ikke mindst den kommende sommers sikre hit ”savner Hjerte”! Hvor er det velgørende at opleve en voksen mand med så megen energi, god udstråling og professionalisme, og som i den grad kan holde engagementet og give sig helt ud. Med livserfaring og humor tolkede han andre musikere - uden at udstille eller nedgøre nogen. Nærvær er målet, musikken midlet! Godt støttet at sit blændende band - som han med rette var stolt af - charmede han sig gennem aftenen og publikum kvitterede som dessert med stående bifald. Stor mand, stor Stemme, stor Entertainer - tak for endnu en god aften, Ivan Pedersen og Ramsø Musikhus! |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
STEVNSBLADET: la 25.06.2001
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ivan Pedersen blev
den helt store overraskelse. Han har altid været en stilsikker
sanger med masser af feeling. Men med det aktuelle
musikerhold bag sig, har han i den grad fundet sin stil, der musikalsk
sender ham og resten af bandet helt op i toppen af dansk rockmusik. Intensitet, nærvær og et flot lydbillede med masser af lækre detaljer fik for alvor publikum i omdrejninger. Som absolut sidste ekstra-ekstra nummer fik vi et tromme- og perkussion-nummer, der var det rene kræs. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
IVAN P. skuffede |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Populære Ivan Pedersen skuffede publikum i teltet. Hans optræden var forrygende, men der var ingen ekstra nummer. | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
NÆSTVED: 28.08.2001 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Inden Sanne ved midnatstid endelig kom på scenen, gav Ivan Pedersen og
band en fantastisk koncert og beviste at Ivan Pedersen nu som 50-årig
stadig er blandt Danmarks bedste sangere og sangskrivere. Ivan Pedersen for fuld udblæsning på ”I´m Calling You” fra filmen Bagdad cafe - flottere kan den ikke synges, og Ivan modtog da også klapsalver undervejs i nummeret. Ivan var i topform lørdag aften - både hvad angår vokalen og hans pragtfulde humor, som han formår at kæde sammen til en helhed. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
MIDTFYN POSTEN: 12.02.2002 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
GODE SANGE |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ivan Pedersen med følge gav velbesøgt koncert I mere end 35 år har Ivan Pedersen optrådt på den danske musikscene, men der er et stykke vej fra Laban-tiden til den aktuelle koncerttype, hvor Ivan bl.a. krydrer det musikalske show med små beretninger fra det virkelige liv. I Foderstoffen tog Ivan med følge, i fredags hul på en længere turne, og så blev det endda med en debutant på scenen. Bare 20-årige Nicolej Busk var nemlig stedfortræder for sygemeldte pianist Søren Skov, og Nikolaj klarede opgaven ved tangenterne flot -. Også på harmonikaen. Og så gik de ”gamle” garvede musikere endda ikke af vejen for at drille den unge blonde jyde! Hans forældre var oven i købet kommet langvejs fra for at være med. Omkring 140 overværede koncerten og så er der godt fyldt op i Foderstoffen i Rudme. Publikum oplevede Ivan og Co. servere et varieret udsnit af sange fra den anmelderroste solo.cd ”Monogram”, og der blev krydret med kendte sange fra den mere rockede Backseat-tid. Historier og vitser, har Ivan masser af i ærmet - og hverken Prins Henrik eller en vis sygemeldt farumborgmester gik ram forbi. ...MUSIKALSK ER LANGE Ivan helt i topform, og det er et flot, veloplagt og veldrejet show, med masser af gode, iørefaldende melodier fra et varieret sangkatalog, de fire tegner sig for. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
FREDERICIA DAGBLAD: Carsten Linde 25.02.2002 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Koncert i Det Bruunske Pakhus. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ivan Pedersen i topform i et udsolgt pakhus Hold nu op med det der rock´n´roll, Ivan. Du ødelægger en god tenor!! Med den advarsel forsøgte musiklæreren på Aalborghus Gymnasium tilbage i sentredserne at vejlede pigtrådshelten fra Skive, Ivan Pedersen. Heldigvis holdt Ivan Pedersen fast i rock´n rollen. Og heldigvis var den gamle militærnægters fremragende tenor i storform, da trommeslageren, sangskriveren, komponisten, guitaristen, produceren men frem for alt sangeren Ivan Pedersen med band (TRIO) gæstede et fuldstændigt udsolgt Pakhus fredag aften. Udover at medbringe et væld af fremragende, primært selvkomponerede sange, havde den i silhuet stadig mere og mere Mogens Lykketoft-look-a-like lignende Ivan Pedersen medbragt tre mesterlige musikere: Søren Skov: piano, Peter Holm: guitar og sidst men absolut ikke mindst Lars Ringgaard: perkussion og mundharpe. De medbragte sange var i al væsentlighed taget fra dobbelt-cd´en ”Monogram” - Ivan Pedersens længe ventede solo udspil efter opløsningen af Backseat. Ferm sanger Fra første lune, lyriske og lange introduktion af første sang stod det lysende klart, at Ivan Pedersen havde fundet sig et musikalsk ståsted og et aldersmæssigt meget bredt publikum, som i den grad var på talefod. Ivan Pedersen har alle dage været ferm som fortæller. Men det virkede som om, at det i fredags blev leveret med et ekstra gear. Hvad sangstemmen angik kom det klarest til udtryk i ”The Perfect Way”, som Ivan Pedersen i sin tid skrev til Ester Brohus i forbindelse med hendes debut-cd. Ester Brohus sang den forrygende. Men at høre Ivan Pedersens egen fortolkning af denne kantede honky-tonk-agtige country-rocker var i særklasse. Ivan Pedersen lagde så meget sjæl, nerve, passion og liv i de smukke ord, at stemmen alene kunne have båret sangen. Netop Ivan Pedersens store stemme blev et selvfølgeligt midtpunkt for koncerten.…. Humor som instrument Udover Ivan Pedersens store stemme blev der grinet meget over den store portion humor, vid, ironi og selvdistance, som var faste ingredienser i den veloplagte Ivan Pedersens finurlige optaktshistorier til sangene. Ivan Pedersen var udstyret med en forbandet god hukommelse. Han evnede at trække ting frem fra den grå hverdag, som i al dens trivialitet pludselig bliver til en grotesk, skæv historie. Som for eksempel den ny sang ”Gi´ Mig En Gud, Der Er Helt Min Egen”, som havde urpremiere denne smukke fredag aften. I bedste filosofiske stil tågede entertaineren Pedersen rundt i fremmedord og floskler som nihilisme, ateisme og jeg ved ikke hvad. Den Allan Olsen-agtige sang var dog velsignet med et guds benådet refræn, der emmede af landeplage. Uanset, hvor meget Ivan Pedersen selv bar koncerten, så betød den distinkte trio, at musikken fik optimal opmærksomhed og rummelighed. Flottest i lydbilledet stod Lars Ringgaards mundharpe. Den matchede ganske effektfuld stemningen i Ivan Pedersens amerikanske musik univers. Den usynlige rytmebox, sammenholdt med en underspillet, men velspillet piano, samt en økonomiserende guitarist, gav de publikumsvenlige sange et klart og veldisponeret udtryk. Publikums reaktion var ikke til at tage fejl af. De var henrykte, hengivne og høje. Ivan Pedersens kropssprog og brede smil havde også sagt alt. Tak for en stor aften, Ivan Pedersen. Du er en meget givende person. Og du gør det ”The Perfect Way”. Ivan: Hvis din gamle musiklærer stadig kan nyde en Nordjysk tenor, så syng ham den Ester-sang. Han vil nyde den!!! |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
SØREN SKOV, KASPER FOSS, SARA INDRIO, IVAN, PETER HOLM, ANDERS WILLADS Tilbage til Ivans historieTilbage til forsiden |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
